Når kulturen er lukket ned er det skønt at nogle spisesteder gør en ekstra indsats på trods af svære vilkår og åbner for gode oplevelser.
Lørdagens sene frokost på Restaurant Palægade var en virkelig god oplevelse. Smørrebrød i absolut særklasse. Deres håndpillede rejer på toast med friteret æg og caviar var især god. Derudover en røget sild med kartoffelkompot, en spændende anretning med helleflynder, oksekæbe og brændt kål og afsluttet med kaffe samt en lækker dessert fra vognen.
Betjening og service i top. Maden kom i det helt perfekte tempo.
Spiste der udenfor til frokost. Det er lidt pricey, men sådan er det. Både min veninde og jeg fik 2 madder. Det var passende. Jeg fik en krydrersild og en fiskefilet med remo, min veninde fik en kartoffelmad og en hønsesalat. Maden var super lækker og i gode portioner. Betjeningen var også ganske fin. God oplevelse og jeg kommer helt sikkert igen.
Pragtfuld restaurant. Velsmagende mad og fantastiske vine. Meget opmærksomt personale. Vi havde en pragtfuld aften
Lækkert smørrebrød og god betjening. Ok priser.
Dejligt smørrebrød, klassisk med et lille tvist. Pæne madder, dog ikke kæmpe store som man ellers ser andre steder. Meget velsmagende, med friske råvarer og flot anrettet. Venlig og effektiv betjening. Vi var fire voksne til frokost, og fik alle tre madder, som var en passende mængde.
Udmærket frokost retter. Lidt i den dyre ende. Lækkert personale. Gode vine hvis du griber dybt i lommerne og det gjorde vi.
An error has occurred! Please try again in a few minutes