Sluurpy > Restauranter i Horsens > Gorm's Horsens

Anmeldelser Gorm's Horsens - Horsens

Birgitte Larsen
Den bedste pizza nogensinde. Sprød, tynd og lækker bund, fyld ovenpå havde masser af smag. Mums siger jeg bare. Jeg kommer gerne igen.
Kim Sønderborg
Update 09-08-21 Vi blev kontaktet af Gorm’s om at de var utrolig kede af vores ærlige, men knap så gode anmeldelse. De tilbød os at komme igen, fordi det var ikke deres standard mente de. Vi genbesøgte Gorm’s 07-08-21 til en hyggelig aften, denne gang med mulighed for at smage andet på menukortet. Vi prøvede 3 forretter, 2 hovedretter, 2 desserter og nød en god flaske vin dertil. Vi fik konstateret at de måtte have haft en uheldig aften, da maden var af bedre kvalitet denne gang. Vi prøvede endda igen de såkaldte “Polenta-fritter” som så slet ikke skal ligne pommes frites, og vi blev begge enige om at de var altså ret så lækre. Vi takker utrolig mange gange for Gorm’s at imødekomme vores anmeldelse og samtidig sige undskyld og hermed invitere os tilbage til en standard efter foreskrifterne. Vores anmeldelse er opdateret herefter, og vi kommer igen en anden gang - og ikke kun for deres drinks. For mad, det kan de altså godt. Billederne er blandet fra første besøg, samt seneste. 4/5 stjerner. Kim Sønderborg ———— Første opslag: Tør/fast Burrata, pommes fritter som minder mere om kartoffelmos og pizza som kun smagte af tomatsauce. En synd og skam, for stedet er meget hyggeligt og maden SER meget lækkert ud. Desværre ikke et sted vi kommer igen for madens skyld, men gerne drinks grundet god atmosfære.
Kenneth Haugaard
Meget hyggeligt, super lækre sprøde pizzaer. Meget økologi og venligt personale.
Helle Nielsen
Maden var god. Men den dårlige akustik, virkelig høje musik og snakken fra de øvrige borde gjorde vores aften knap så hyggelig som håbet. Vi havde bestilt bord til 17.30. Selvom der var god plads i restauranten til at sprede de forskellige bookinger lidt ud i lokalet blev vi placeret ved siden af hinanden på en række ved vinduet. Vi var alle placeret så tæt at man kunne høre alt hvad nabo bordene talte om. Det tog fuldstændig det hyggelige fra et restaurant besøg og umuliggjorde at man kunne tale frit.
Christian Jakobsen
Det er fantastisk med et sted man kan spise pizza i smukke omgivelser, og hvor man kan spise pizza af meget højere kvalitet end stort set alle andre pizzeriaer i Horsens. Der er god betjening og maden smager rigtig godt. Der er tilmed mulighed for at nyde gode øl til maden. Dog er priserne markant dyrere end andre steder, og madens volumen er også lige til den skrabede side.
Alberte Lindhardt
Super hyggelig stemning og dejlig indretning. Jeg synes menukortet er en anelse dyrt ift, hvad man får for pengene. Vi sad tilbage med en følelse af ikke at være helt mætte. Pizzaerne var fyldt med lækre råvarer, og når man fik en bid med det hele, var det monster lækkert. Desværre var fyldet dårligt fordelt og disponeret over pizzaen. Min kæreste bestilte julepizzaen med (meget få, men rigtig gode stykker) and på. Jeg bestilte Miss Wishbone, som smagte super lækkert, men fyldet lå i klatter, så det var svært at få det hele med, og så var der meget lidt kartoffel på. Vi smagte noget spændende øl fra mikkelers, som klart kan anbefales.
Ole Hartøft-Nielsen
Vores forventninger til Dining Week menu blev desværre ikke indfriet: Kvaliteten af snacks var ikke i orden: mandler alt for salte og oliven meget stærke i smagen - desuden var der ikke ret mange... Vi bestilte et glas Prosecco hver, hvor tjeneren ikke havde prøvet at hælde sådant op før, hvilket resulterede i 2 meget små glas. Forretten var fin og lækker Hovedretten levede slet ikke op til beskrivelsen. Det havde ikke noget med Saltimbocca at gøre - det var nærmere et stykke braiseret vildsvin, der iøvrigt var meget ferskt. Den sprøde parmaskinke var der ikke. Tilbehør OK, men heller ikke mere. Dessert bestod bl.a. af en citron- og mandelkage, der var MEGET tør. Vi klagede og fik en kaffe og grappa på husets regning. Betjeningen var venlig, men uprofessionel.
Mikael Nilsson
Den værste pizza jeg nogensinde har fået!! Den smagte udelukkende af pap. Bunden mindede mest om et billigt dårligt tyrkisk brød, der var komplet dehydreret. Og så koster den 175 kr. (Priser står ikke i menukortet). Jeg synes at det er noget svineri og jeg er meget skuffet.
buffet Burger Fisk Frokosttallerken Jensens Nachos Oksekød Pandekager Pasta Smørrebrød
Share on WhastApp
Share on Facebook
Gennemse menuen
Add review